Vores historie
Vojens Vinduespolering blev startet 1. april 2014 af Ruben Høeg, efter at han havde været 9 år som vinduespudser hos ISS. Virksomheden voksede ganske hurtigt og den første ansættelse blev ganske passende Rubens egen læremester, nemlig Preben Høeg. Og ja… det er farmand.
Preben har over 35 års erfaring som vinduespudser og hjælper nu primært til ved specialopgaver hvor der skal tænkes ud af boksen. Det være sig alle typer for svært tilgængelige glas hvor vi trækker på Prebens erfaring, knowhow og talent. For det kræver bare lige lidt ekstra at skvise vinduer rene med en 8 meter teleskopstang inde i en smal trappeopgang…
Virksomheden voksede støt herefter og flere kom til. Det helt store spring kom da GR Rengøring blev opkøbt af Ruben Høeg og Vojens Vinduespolering den 1. december 2020. Sammenlagt blev Vojens Vinduespolering nu til GR Rengøring & Vinduespolering.
Vi ved af erfaring at aftaler om vinduespolering, eller vinduesvask om man vil, fungerer bedst når det er kommet i en fast aftale. Det gælder både for private og erhverv. Vi sammensætter aftalen i fællesskab, og derefter klarer vi alt. Det betyder at du ikke skal tænke på det længere. Vi dukker automatisk op og udfører arbejdet. Ønskes der en sms før besøget sender vi også gerne det.
Hvad enten det er i Kolding, Lunderskov eller Vejen du mangler en vinduespudser – eller måske bor du i Sønderborg og orker ikke at vaske vinduer. Så ring eller skriv til os. Vi har vinduespudsere boende i Sønderborg, Aabenraa, Gram, Vojens, Haderslev, Lunderskov & Kolding.
Så vores glimmerblå biler kommer sikkert allerede forbi der hvor du mangler professionel hjælp til vinduespolering.